Arkitektur.    
Bebyggelseplanen - Boligen - Konstruktioner - Installationer - Byggemåden

Romerhusene, der er tegnet af Jørn Utzon og opført 1957-1961, består af 60 murede gårdhavehuse, - individuelle boliger med orientering mod egen gårdhave.

Husene ligger i et smukt kuperet landskab med en lille sø.

3/4 af det samlede areal er udlagt som fællesareal.

klik for stort format klik for stort format

 

 

 

 

 

 



Hør Jørn Utzons omtale af Romerhusene :


Download gratis Realplayer

Bebyggelsesplanen

Bygningsformen

Forening af dansk murtradition og sydlandsk (romersk) præg. Skråt loft giver volumen trods lav taghøjde og kontrast til øvrige lave rum.
Glas til gulv giver naturoplevelse og er iøvrigt under indflydelse af 'bay region'.
Enkelhed i materialevalg og detaljering, f.eks. er der ingen radiatorer.

Tilbage til overskrift

 



klik for stort format

Bebyggelsesplanen over Romerhusene



Boligen

Husene består af opholdsstue + 3 værelser, køkken og bad, ialt 100 m2 (nogenlunde max i 1960). Fyrrum/bryggers med plads til installationer ligger i midten mellem bad og køkken . Desuden er der garage..

klik hér og se plan snit og opstalt.

Romerhusene er oprindeligt opført som to hovedtyper :

Type A)
med værelse for enden af stuen hvor facadens forskudte forløb med dør til en overdækket terrasse for enden af stuen er et karakteristisk træk.

Type B)
med garage for enden af stuen og dermed mindre præcis markering af facadens forsætning.

En del af Type A´s boliger har allerede udbygget værelset for enden af stuen,- en del har inddraget og udbygget garagen for enden af værelsesfløjen. Endelig har en del bygget ud i begge ender.

I ca. halvdelen af Type B´s i alt 17 boliger er garagen for enden af stuen udbygget og inddraget i boligen. Resten har lukket garagen mod gårdhaven på forskellig måde.

I tidens løb er planløsningen ændret i en del romerhuse.

Nogle af disse ændringer skyldes at garagen er inddraget og adgang etableret hertil. Andre at der er skabt bredere adgang til udbygget værelse for enden af stuen. Disse ændringer er en naturlig følge af lovlige, godkendte udvidelser.

Andre ændringer skyldes at forstuen er slået sammen med det tilgrænsende værelse, således at der er etableret et alrum,- og atter andre , at værelser er lagt sammen, eller at værelset for enden af stuen er slået sammen med stuen.

I flere tilfælde er således sammenlagte rum atter opdelt f.eks. når en familie med store børn får brug for flere rum.

Forstuen er et markant træk i romerhusets planløsning. Der er tale om et for sin tid stort og markant adgangsrum, og for den ankommende introducerer rummet både boligen og gårdhaven med døre til begge.

Skabsgangen langs bagsiden af de to værelser er helt sædvanlig for sin tid.

Installationsrummene.

Køkken, fyrrum og bad udgør en enhed, og de våde installationer er samlet hér.
Rørene for koldt og varmt vand føres synligt i fyrrummet og stikker gennem væggen, hvor de skal forsyne de to andre rum.
Et resultat af denne disposition er, at vandinstallationen i det oprindelige hus ifølge ingeniørens oplysninger kunne klares med i alt kun 6 meter rør pr. hus.

Køkkenet

Køkkenet er adskilt fra stuen af et vægparti med en åbning med skydelåger. Det giver en behagelig lysvirkning på tværs af huset.
Der er tale om et simpelt, men vel gennemtænkt stykke snedkerarbejde, som er enkelt lavet af lister og masonite og sømmet sammen efter den tids sædvane.

Det oprindelige køkken er minimalistisk disponeret med to gennemgående køkkenborde med tykke fyrreplader. Højtsiddende ovenskabe spænder fra væg til væg på langs af køkkenet, og under overskabene spænder vinduet på tværs.

Det oprindelige køkken er fra en tid, hvor køleskabet endnu ikke var en selvfølge, og der var ikke afsat plads til det. Komfurets plads er derimod ved vinduet, hvor overskabet skjuler et naturligt aftræk gennem skorstenen.

Fyrrummet

Fyrrummet er i dag fortsat installationsrum. Fyret er i de fleste tilfælde afløst af fjernvarme, og rummet dermed frigjort til vaskemaskine og andre formål.

Baderummet.

Baderummet var oprindeligt udført med pudsede vægge, terrazzogulv og badekar. Adskillige har helt fra starten eller senere fået klinker på gulvet og flisr på væggene. Andre har omvendt nedtaet sådanne fliser og retablere og malet de pudsede vægge.

Tilbage til overskrift


 





Gaderummet Hauchsvej

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Et kig ind i stuen på et af Romerhusene


Køkkenvindues-parti

Konstruktionen

De faste vinduespartier i værelsesfløjen er udført med indvendige forsatsrammer, således som det var almindeligt omkring 1960. De oplukkelige rammer er koblede, således som det ligeledes var almindeligt.

I køkken og bad var vinduerne oprindeligt udført med eet lag glas. De fleste er dog udskiftet til thermopane efter godkendte tegninger.

Installationer
Varme i gulvet

Byggemåden
Tradition og nyskabelse

Tilbage til overskrift

 




Takkede husfacader og rødflammet tegl .