I1953 vandt Utzon 1. præmien i en svensk arkitektkonkurrence om nye
familieboligtyper. Utzon foreslog et nordisk atriumhus, som brød med
en sædvanlig forestilling om familieboligen som fritliggende hus på
egen grund. Forslaget blev ikke realiseret.
Utzon bearbejdede derefter hustypen som en kritisk kommentar til dansk
enfamiliehusbyggeri, og det lykkedes at skabe interesse for opførelsen
af Kingohusene/Romerhusene på et egnet areal ved Montebello i Helsingør.
Blandt arkitekter og planlæggere vakte bebyggelsen og boligtypen straks
uhyre opmærksomhed. Der blev talt om fremtidens boligform, og i årene
der fulgte, har man set atriumhuse i mangfoldige konkurrenceforslag
og realiserede bebyggelsesplaner.
Utzons vinderprojekt, "Skånske hustyper".
| Idegrundlag - svensk konkurrence - Kritisk kommentar - opførelsen - indflydelse Egnens historie før 1960. |
Idegrundlag
Naturoplevelse - Ingen må ligge i vejen for hinanden. Privatlivet
sikres - bebyggelsen lukker mod offentlig vej Homogenitet - formrigdom
ved sammenstilling af enkeltdele .
Svensk arkitektkonkurrence - 1953 vandt Utzon en svensk arkitektkonkurrence
om nye familieboligtyper. I stedet for sædvanlige huse på hver sin grund
foreslog Utzon en samlet bebyggelsesplan, hvor hver familie kunne bygge
hus omkring en gårdhave, bag beskyttende mure og ugeneret af andre. De
lukkede gårde kunne efter forslaget bygges tæt sammen i en bymæssig sammenhæng,
eller de kunne placeres landskabeligt og med åbninger mod en eventuel
udsigt. Efter konkurrencen vovede svenskerne ikke at realisere Utzons
forslag, og 2. præmieforslaget blev bygget i stedet.
Kritisk kommentar - Inspireret af tankerne bag vinderforslaget
i den svenske konkurrence tog Utzon skridt til en generel kritik af dansk
enfamiliehusbyggeri. Sammen med fotografen Kjeld Helmer Petersen indsamlede
han eksempler på en udbredt fantasiløshed og mangel på arkitektonisk kvalitet,
som karakteriserede efterkrigstidens byggeri. Redegørelsen blev lagt til
grund, da Utzon på eget initiativ gik igang med at virkeliggøre sine ideer
i Helsingør, - Utzon omtaler sig selv som 'developer' i den forbindelse.
Opførelsen af Kingohusene/Romerhusene.
Utzon fandt arealet ved Montebello, og han allierede sig med advokat Asger
Berning og ingeniør Ebbe langgaard og gik til borgmesteren (Schytz) som
blev interesseret. Boligselskabet Kingo blev indsat som administrator,
og konsortiet fik tilvejebragt de fornødne offentlige lån, som på det
tidspunkt skulle bevilges af Boligministeriet. Lånet blev dog ikke bevilget
uden en del diskussion på grund af byggeriets usædvanlige karakter. Ved
licitationen lå laveste bud langt over det forudsatte rammebeløb.
Tilbage
til overskrift
Indflydelse
Planetbyen i Lund, Fredensborghusene , Gårdhavehuse iøvrigt I dag er betegnelsen
'atriumhus' almindeligvis blevet afløst af overbegrebet 'lavt-tæt' - dels
fordi ordet 'atrium' signalerer noget romersk, som ikke er karakteristisk
for mange af de senere byggerier, og dels fordi boligtypen i stigende
omfang er anvendt i kombination med andre boligformer i både en, to og
tre etager. I et par bebyggelser blev bygningstypen industrialiseret (Albertslund
m.fl), og atriumhuset blev i adskillige tilfælde kombineret med rækkehuse
og andet i en, to eller tre etager. Romerhusene blev starten på 'lavt-tæt'
boligbyggeri i Danmark
"Skånske
hustyper" - plan.
Det
første hus under opførelse i 1959
Holger
Drachmanns Vej 1960
Ejerlaugets
arbejdshold ved søen 1960
Kingosvej i retning mod Blicherparken ca. 1960.
Christinehøj, skråt overfor Kingosvej 95 ca. 1960