| Litteratur. | ||
|
Liste over dansk og udenlandsk litteratur og internet-links, hvor Romerhusene omtales. |
||
|
Litteraturfortegnelsen omhandler Jørn Utzon og Jørn Utzon’s værker – specielt med henblik på Romerhusene (eller Kingohusene, som de oftest benævnes i arkitekturlitteraturen, fordi boligselskabet Kingo stod som bygherre). Fortegnelsen er opdelt i følgende kategorier: Samlende fremstillinger af arkitekturen historie og udvikling, hvor Utzons byggerier får en selvstændig omtale. Således er ikke medtaget værker, som kun giver Utzon en overordnet og kortfattet behandling 2. Generelle værker og artikler om Jørn Utzons byggerier og projekter Selvstændige værker og artikler med en samlet fremstilling af Jørn Utzons byggerier. 3. Enkelte af Jørn Utzons værker og projekter Selvstændige værker og artikler, som hovedsagelig omhandler et bestemt af Jørn Utzons byggerier Værker eller artikler, som i væsentlig grad beskæftiger sig med Jørn Utzon’s idéer og Jørn Utzon som menneske mere end med de enkelte byggerier. Artikler, som alene omhandler Romerhusene. Der er ikke udgivet selvstændige værker, som kun omhandler Romerhusene. 6. Romerhusene i lokalhistorisk sammenhæng Lokalhistoriske fremstillinger i relation til Romerhusene og området omkring Romerhusene. 7. Materiale produceret af Ejerlauget Romerhusene Her er medtaget materiale produceret af Ejerlauget Romerhusene. Publikationerne er ikke offentligt tilgængelige. Omtale af Romerhusene er direkte citeret i litteraturfortegnelsen for alle publikationer i de enkelte kategorier. De enkelte registreringer har udover de rent bibliografiske følgende faste punkter:
Hvis nogle læsere har tilføjelser eller kommentarer til litteraturlisten om Jørn Utzon er de meget velkomne til at e-maile omlysninger til fl@dt.dk, således at oversigten kan blive komplet. Tilbage til overskriften
|
||
|
1. Arkitekturhistorie Alfabetisk Abrahamsen, Povl Den
danske enkelhed: Et samfund og dets arkitektur. Abstract: Dansk historie, kultur, kunst, design og arkitektur fra Christians IV’s tid til i dag. Om Romerhusene (224): Den smukkeste og mest konsekvente behandling af tegl skyldes dog Jørn Utzon, der tegnede Kingohusene ved Helsingør, opført 1958-59. Det var klynger af de endnu sjældne atriumhuse placeret i et kuperet terræn. I den gennemførte udnyttelse af tegl og valget af italienskklingende arkitekturmotiver kunne man fristes til at opfatte det som en videreførelse af den nyropske skole. Formsproget og det banebrydende tæt-lave boligmønster er dog originalt og nyt. Hvor der i "Søndergården" blev lagt vægt på samhørighed gennem fritliggende boliger i et fælles åbent landskab, demonstrerer Kingohusene en yderst privat sluttethed gennem formationer af lukkede atriumhuse. Forskellen på disse principper er typisk for perioden og forstærkes i de kommende år. Faber, Tobias A
history of Danish Architecture Abstract: Generel dansk arkitekturhistorie fra præhistorisk tid til midten af 1970’erne. Om Romerhusene (side 220): Lastly, Jørn Utzon carried out the Kingo Houses development in the traditional materials og brickwork and wood but with very untraditional plan and architectural form. Strings of courtyard houses hug the undulating site so that each house gets the benefit of its own to trap the sun and yet share in the view over communal open space. Buildings and courtyards are shut in behind yellow brick walls of various heights, providing for private family life but at the same time not standing in the way of a certain outwardness. Big glass areas connect the rooms with the courtyard. The attractive well enclosed access with their yellow-brown almost windowless walls are reminiscent of North African villages. These are cheap buildings which through the unity of the material and simplicity of construction have both architectural strength and excellent qualities as dwellings. Guide
til Dansk Arkitektur Abstract: Generel gennemgang af dansk arkitekturhistorie. Hovedafsnittet er kronologisk opbygget med en systematisk og gennemgang af byggerier indenfor forskellige kategorier (boliger, enfamiliehuse, folkeskoler etc.). Hver enkelt byggeri illustreret med foto og plan. Om Romerhusene (bind 1 side 39): En anden begivenhed, som medvirkede til at placere dansk arkitektur i den internationale bevidsthed, var, at Jørn Utzon i 1957 vandt konkurrencen om Sydney Opera House. Hans opgaver i Danmark var beskedne af omfang, men de vakte opmærksomhed ved at fungere som pejlemærker for den arkitektoniske udvikling. Inden han rejste til Sydney for at lede opførelsen af operahuset, bygede han gårdhusbebyggelserne Kingohusene i Helsingør og Terrasserne i Fredensborg, hvorved han foregreb lavt-tæt idealerne i boligbyggeriet. Om Romerhusene (bind 1 side 254-255): Med Kingohusene ved Helsingør, opført 1958-60, skabte Jørn Utzon en opsigtsvækkende fornyelse af den konventionelle kædehusbebyggelse. Grundelementet er en kvadratisk gårdhustype, hvor vinkelhus og gårdhave afgrænses af skærmmure. Disse enheder er kædet sammen efter et utraditionelt mønster, bestemt af terrænformernes forskydning, solretning og udsigt, og udgør en organisk helhed i kraft af det traditionelle materialevalg med gule sten, røde ensidige tegltage og bejdset træværk. Det kuperede terræn med en lille sø udgør et ualmindeligt smukt fællesareal mellem de lukkede boligelementer, og adgangsvejene er diskret trukket tilbage til områdets kanter, med urbane rumdannelser ind imellem husene. Kingohusene fik stor betydning – en direkte aflægger er således Utzons egne Fredensborg-terrasser fra 1962-63, der på lignende måde indgår i en organisk helhed med landskabet. Om Romerhusene (bind 2 side 50-51): Periodens mest beundrede boligbebyggelser, Kingohusene ved Helsingør (1958-60) og Fredensborg Terrasser (fra 1962-63) er tegnet af Jørn Utzon. Allerede i 1953 havde han i samarbejde med Ib Møgelvang vundet konkurrencen om "Skånske hustyper" med et forslag til sammenbyggede gårdhuse omgivet af mure på alle fire sider. Det omskrevne kvadrat kan successivt udfyldes. Man begynder beskedent og lægger nye komponenter til for at ende med et romersk atriumhus. Samme idé er udgangspunktet for de to bebyggelser, der er de første eksempler på den additive arkitektur, som Utzon har efterforsket det meste af sin karriere. I de to bebyggelser opnår han gennem addition af et og samme grundelement en stor kompositorisk frihed, og elementerne kan organiseres på forskellig måde. Husene forskyder sig vandret og lodret for hinanden. Herved kan bebyggelsen optage terrænfald og samtidig bevæge sig temmelig frit i landskabet. Boligerne kan opfattes som celler, der tilsammen skaber bydannelsens fysiognomi, og begge steder lykkes det for Utzon at forme bebyggelserne til en byskulptur, der såvel værner om privatlivets fred som åbner mod et fællesskab. Langkilde,
Hans Erling, Jørgen Hegner Christiansen og Kim Dirckinck-Holmfeld Abstract: Gennemgang af de sidste 100 års danske arkitekturhistorie. Foto fra Kingohusene af Keld Helmer-Petersen på side 100. Sommer,
Anne-Louise Abstract: Gennemgang af dansk arkitektur og design fra perioden 1851-1990’erne med udgangspunkt i 44 centrale og repræsentative værkanalyser. Hovedvægten er lagt på arkitekturen, men set i bredere perspektiv, idet også ændrede produktionsforhold, økonomiske, sociale og politiske forhold inddrages. Jørn Utzon er behandlet med udgangspunkt i Sydney operaen. Om Romerhusene (side 130, 132): Følsomheden over for stedet har Utzon tilfælles med de nordiske modernister, især som det kommer til udtryk hos forbillederne Alvar Alto og Asplund, på hvis tegnestuer han arbejdede som ung. Der er samklang mellem sted og arkitektur, og mødet kan have en dramatisk karakter, som vi ser i Sydney, eller et mere nedtonet præg, som det gør sig gældende i Kingohusene (1957-59) og Fredensborghusene (1963-65) i Nordsjælland, hvor smukt indpassede murstensgårdhuse føjer sig ind i forhold til terrænets naturlige stigninger og fald. Som arkitektonisk form veksler de raffineret mellem det åbne og det lukkede og fremstår formmæssigt afvekslende samtidig med, at helhedsprægets harmoni fastholdes. I det indre falder funktionelle hensyn sammen med behagelige rumdannelser af høj kvalitet, der gør husene til eksempler på det bedste inden for periodens boligarkitektur.
|
||
|
2. Generelle værker og artikler om Jørn Utzons byggerier og projekter Alfabetisk Skude, Flemming Arkitekturens
ABZ: 26 aktuelle arkitektportrætter med selekteret litteraturhenvisning Abstract: Selektiv litteraturliste om Jørn Utzon samt kort oversigtsartikel om Utzon, Utzons byggerier og projekter. Om Romerhusene (side 47): Som byggende arkitekt lægger [Utzon] ud med sit eget hus i Hellebæk (1952), hvor den åbne plantype første gang introduceres i Danmark. Nogle år senere komprimerer og varierer han hustypen til en kædehusbebyggelse, Kingohusene (1958) på et kuperet terræn i Helsingør, og i 1962-63 opnår han i Terrasserne ved Fredensborg at kombinere den enkle boligs privatliv med udsynet til det omliggende landskab. Skyer:
Jørn Utzon Abstract: Jørn Utzon beskriver i et interview tankerne bag sine bygninger og arkitektur. Der er bl.a. optagelser fra Romerhusene, Fredensborghusene, parlamentsbygningen i Kuwait samt operahuset i Sydney. Om Romerhusene: [Speaker:] Et af de første byggerier Utzon fik opført var en klyngehusbebyggelse i Helsingør. I Marokko havde han set, hvordan ens hustyper tæt sammenstillet udgjorde en helhed. Det blev ikke alene de mest menneskelige huse, men også de billigste på markedet. [Utzon:] Helsingør har i udkanten, fordi der var 2.000 arbejdere på værftet, aktiviteter gående i alle deres huse. Jeg kender én der bygger både – og jeg ved ikke hvad alt muligt andet. Et eksempel var en familie med fire børn, og de var ved at vokse op, og der var en bedstefar, der boede i en lille tilbygning og fik mad. En fin humanistisk idé – at man kunne gøre det. Så jeg sagde – det er de folk jeg vil bygge for – de har initiativ. Så jeg lavede en hustype, der bestod af fire mure, hvor man kunne nå ud til naturen i den ene ende, og så kunne man lave et vinkelhus. Så var de klynget sammen i klynger, så de kunne altså danne små samfund. Jørn
Utzon Abstract: Samling af artikler udgivet af en gruppe studerende ved Arkitektskolen i Århus i anledning af Jørn Utzons 70 års fødselsdag. Indeholder kun tidligere publiceret materiale; hovedsagelig fra tidsskriftet Arkitektur. Indhold: Faber, Tobias: Tobias Faber om Jørn Utzon skrevet i anledning af Jørn Utzons 60 års fødselsdag i 1978. Side 8-10. Jørn Utzon: The Importance of Architects. Side 11. Utzon, Jørn og Tobias Faber: Tendenser i nutidens arkitektur, Arkitekten 7, 8 og 9, 1947. Side 12-15. Samtlige værker af Utzon. Side 16-19. Utzon, Jørn: Eget hus i Hellebæk, 1952. Arkitekten M 1, 1953. Side 20-22. Utzon, Jørn: Operahus i Sydney 1956/73. Arkitektur 3, 1964. Side 23-25. Plateau og element i Utzon’s arbejder. Arkitektur 3, 1964. Side 26-29. Terassehusbebyggelser: Kingohusene 1956, opført 1957-58. Arkitektur 6, 1959. Side 30-31. Fredensborghusene 1959, opført 1962-63. Arkitektur 4, 1964. Side 32-34. Utzon, Jørn: Silkeborg Kunstmuseum 1963. Arkitektur 1, 1964. Side 35-38. Cabellos, Manuel: Eget hus på Mallorca 1972. Side 39-41. Skriver, P.E.: Bagsværd Kirke 1976. Arkitektur 3, 1982. Side 42-44 Utzon, Jørn: Jeg er inspireret af skyerne… [Bagsværd Kirke]. Bagsværd Sogneblad. Side 45-47. Skriver, Poul E.: Parlamentsbygning i Kuwait 1972. Living Architecture, 5. Side 48-50. Skude, Flemming: Paustian 1985. Arkitekten 21, 22, 1986. Side 51-53 Interview med Jørn Utzon bragt i Politiken, oktober 1978 i forbindelse med Utzon’s modtagelse af Riba’s Guldmedalje. Side 54-56. Interview med Jørn Utzon fra i Arkkitehti, februar 1983. Side 57-59. Interview med Jørn Utzon bragt i Berlingske Tidende, 1.januar 1988. Side 60-62. Utzon,
Jan Trykt i 1.200 nummererede og signerede eksemplarer. Findes også i engelsk udgave: Three Generations. Introduktion af Anders Nyborg. Prolog af Jan Utzon. DK5: 71.6 Abstract: Tekst og tegninger omhandlende Naturame, Det Danske Musum for Moderne Kunst, Paustians Møbelvarehus, Herning Shipping, Uno-X, Lystbåde, Bagsværd Kirke, Et museum i Vestjylland, Sydney Opera House og Hotel og Kongrescenter på Langelinie.
|
||
|
3. Enkelte af Jørn Utzons værker og projekter Kronologisk. Eget
hus i Hellebæk, 1952 Operahuset i Sydney, 1956-73 Plateau
og element i Utzon’s arbejder Utzon,
Jørn Utzon,
Jørn Abstract: Modelfoto, konstruktions- og plantegninger samt fotos fra opførelsen af Operahuset. Kort indledning med Utzons egne tanker og idéer omkring Operahuset. Om denne udgave af tidsskriftet Zodiac skriver John Yeomans i bogen The Other Taj Mahal (side 163-64): "The chapter in Zodiac 14 is an exposition of the Sydney Opera House written by Utzon himself, illustrated with drawings and photographs which he made or had taken under his supervision. Pictures and text make fifty-seven pages which are required reading for anybody with serious interest in the Opera House." Yeomans,
John Abstract: Fremstilling af historien omkring tilblivelsen af Operahuset i Sydney med inddragelse af både de politiske, tekniske og arkitektoniske aspekter. Om Romerhusene (side 40-41): In the chapter "Jørn Utzon and the Third Generation" of his book Space, Time and Architecture, Siegfried Giedion, the architectural teacher and historian, says: "Almost the only thing Utzon had built were 63 Kingohouses near Elsinore, 1956, and a smaller housing project near Fredensborg, 1962. In 1957 Utzon was surprised to find he had won the competition for the Sydney Opera House…" The project at Kingo (near Helsingør) was a group og low cost atrium homes which like the Fredensborg houses ware charming but essentially small work. (side 57): [Bill Wheatland, australsk arkitekt:] "When he wishes, Utzon can be a very good businessmann, too. Very few people know that he is a partner in a successful and hard-headed firm of project architects in Hawaii. They build straight commercial stuff – blocks of flats and so on. Books are always mentioning the houses at Kingo in Denmark, which Jørn designed. The point is that they are a triumph of low-cost domestic planning. And Jørn not only designed the houses but acted as the promoter of the business deal which resulted in their being built. If he hadn’t acted as promoter, I don’t think the project would have got off the ground".
Kingohusene,
1962-63
Fredensborghusene,
1962-63 Jørn
Utzon: Houses in Fredensborg Abstract: Faber sætter Fredensborghusene ind i en arkitekturhistorisk og en for Uzon udviklingsmæssig sammenhæng. Romerhusene omtalt på side 10 inklusiv 2 fotografier af Keld Helmer-Petersen og Else Tholstrup samt situationsplan. Hovedparten af bogen er fotografier af Fredensborghusene med både eksteriør og interiør. Om Romerhusene (side 8): Utzon […] was encouraged to develop his ideas further, even though none of the Swedish project was either realised or covered in an architectural magazine. Afterwards Utzon carried out a detailed study of some family houses that had been recently built in Denmark under a special state-loan scheme. The loan idea was a good one, making it possible for people with low income to have their own houses, but architecturally speaking, the results were poor on the whole. Utzon thought that most new developments of the period looked like "messy dog cemeteries". Even though the buildings were constructed in conformity with state building regulations, the solutions were often absurd. One example was a set of single-storey buildings on a slope with an ugly basement storey showing towards the street which was not actually used. Utzon thought that conditions could be much improved even for the same amount of money. He commissioned a photographer to document the development. Utzon presented these photographs and his Swedish project to the mayor of Helsingør and told him that he could create a new and more attractive development with a lot of character and ideal conditions for residents for exactly the same cost as the unsatisfactory project. He had difficulty in convincing the Mayor, but finally succeeded. The Mayor put a vacant plot west of Helsingør at his disposal, an area of about nine acres of rolling land with little hills set around a pond. Utzon carried out the project for Kingohusene, who technically were the clients for the new estate. Utzon commissioned a show house from a firm of builders, and this was completed and opened to the public. At the time state loans were given at low interest rates on condition that houses did not exceed a certain size. Building costs were to be low. A house with one living room, one master bedroom and two small bedrooms on an area of 104 square metres was to be built at a cost of 60,000 DK. The family paid 5,000 DK themselves and was granted a state loan of 55,000 DK at a 2,2% interest rate. The Kingo houses were intended for workers and poorly-paid teachers, and a condition for acquiring a house was a modest income. The contractors were not happy with these conditions, but knew that otherwise nothing would be built at all. The Kingo houses were to be built to these regulations. The budget for the first house was restricted to 35,000 DK for building work only. Fortunately it was a success, and a few days later seventeen houses had been ordered. The builders agreed to put up all 63 houses in the development at the restricted price. They offered to do the work in their free time, when they were not working on other contracts. This meant that the development took longer than usual, but finally the estate was finished at a lower price than for any other housing scheme of the period, and – thanks to Utzon – with more character than any other contemporary Danish development. Utzon had developed the ideas put forward in the Swedish competition, and placed the 63 houses in rows following the undulations of the site, providing a specific view for each house as well as the best possible situation as far as sunlight and shelter from the wind were concerned. The houses are arranged like flowers on the branch of a cherry tree, turning towards the sun from each flower’s particular position. Similar qualities can be seen in the white buildings on mountainous Greek islands like Skyros or Sifnos. Utzon’s sensitivity to nature produced an arrangement that is beautiful yet simple. Each of the Kingo Houses has a particular quality as a result of special conditions. Within the walls enclosing the courtyard the residents are able to expand according to their needs and wishes without interfering their neighbours. The scheme’s unity comes from a uniform but rich and varied exterior. The main idea of the Swedish competition project is retained in an unusual design with vertical and horizontal displacements relative to the site, and a rhythmically controlled skyline against the background nearby wood. Architectural integrity is achieved by basing a number of variations on the same leitmotif – and by using the same materials, brick and wood. Walls, chimneys, roofs and cladding are all in yellow brick. Dividing walls between two houses are raised above the roof ridge, and have stepped endings. The houses facing the access road are closed, with very few openings for doors and windows. This gives the development a very strong character, which was apparent immediately after the project was finished. In this case it was not necessary to wait for the trees to grow, something that usually needs to happen before a new piece of architecture makes a pleasing impression. Individual houses are L-shaped, the living room and a smaller room that can be used as a study are housed in one section, master bedroom, kitchen and bathroom in the second. The walls closing the courtyard allow different views of the site through openings with low parapets. At first people found the exterior difficult and strange, and nicknames like "Arab City" were coined, but living conditions were so good and so convincing that the development was very soon a great success among low-income groups. At the same time Utzon’s development attracted the attention of Danish and international architects. In 1956 Utzon won the Sydney Opera House competition, and was seen throughout the world as one of the most imaginative contemporary talents. As a huge national monument it was obviously a very expensive building. Utzon had to leave Sydney before it was completed – an absurd situation for him and an immense loss for the building. It is remarkable that at the same time Utzon was able to build a relatively inexpensive development i Denmark and create an architectural masterpiece on a small scale, unique and just as full of character as the Sydney Opera House. With the Kingo Houses Utzon had created a revival of the traditional Danish single-family house; he was later imitated throughout Denmark, but never with equal architectural conviction. Fredensborghusene
1959 opført 1962-63 Silkeborg
Museum, 1963 Silkeborg
Kunstmuseum 1963 Utzon,
Jørn Abstract: Plantegninger til Silkeborg Museum med Utzons egner tanker og idéer omkring museet. Teater
i Zürich, 1964 Abstract: Plantegninger til nyt teater i Zürich med Utzons egner tanker og idéer omkring teatret. Farum
bycenter, 1966 Farum
bycenter Abstract: Illustreret med modelfotos, situationstegninger og snit. Sportsstadion, Jeddah, Saudi Arabien, 1967 Utzon,
Jørn Abstract: Illustreret med modelfotos, situationstegninger og snit. Utsep møbler, 1968 Utzon,
Jørn Abstract: Additivt møbelsystem til offentlige rum. Illustreret med fotos og tegninger. Utzon,
Jørn Abstract: Additivt møbelsystem til offentlige rum. Illustreret med fotos og tegninger. Eksportskole, Herning, 1969 Utzon,
Jørn Abstract: Et skoleprojekt, hvor Utzon beskriver anvendelsen af det additive princip. Illustreret med modelfotos, situationstegninger og snit. Espansiva, 1969 Utzon,
Jørn Abstract: Kort indledende artikel om additiv arkitektur, hvor Utzon skriver, at "en konsekvent udnyttelse af industrielt fremstillede bygningsdele opnås først, når disse dele kan adderes til bygninger, uden at komponenterne på nogen måde skal beskæres eller tilpasses". Det er dette princip, der ligger til grund for Espansiva, som er et arkitektursystem baseret på træelementer med ubegrænsede variationsmuligheder. Illustreret med sort/hvide fotos og snittegninger. Parlamentsbygning, Kuwait, 1972 Skriver,
Poul Erik Abstract: Hovedsagelig fotografier af Parlamentsbygningen i Kuwait optaget af Per Nagel. Også gengivet i Jørn Utzon: Arkitektskolen i Århus, 1988, side 48-50. Can Lis, Mallorca, 1972 Cabellos,
Manuel Faber,
Tobias DK5: 99.4 Utzon, Jørn Abstract: Illustreret artikel om Jørn Utzons to huse på Mallorca. Faber skriver, at "dette essay med egne fotografier ikke er tænkt som værende en dækkende publikation af omtalte huse med facts, planer, snit og facadetegninger. Den må komme en anden gang. Artiklen er alene skrevet for at give et indtryk af en stor arkitektonisk oplevelse af et bygværk, skabt og færdigbygget inden for det sidste år." Møller,
Henrik Sten Abstract: Hovedsagelig fotografier af Jørn Utzons hus Can Lis på Mallorca optaget af Per Nagel. Nordberg-Schulz,
Christian Abstract: Indledende artikel om Utzons idéer og baggrunden for husene. Billedværk med fotos i sort/hvid og farve. Plantegninger og snit. Bagsværd kirke, 1976 Futagowa,
Yukio Abstract: Tekst på engelsk og japansk. Hovedsagelig fotos i stort format. Skriver, P.E. Bagsværd
Kirke 1976 Utzon,
Jørn Abstract: Interview med Jørn Utzon. Paustians hus, 1985 Skude,
Flemming Can Feliz, Mallorca, 1994? Møller,
Henrik Sten Abstract: Jørn Utzon fortæller om sit eget hus på en uberørt naturgrund med udsigt over havet. Huset er opført i en lokal stenart med tegltage og nærmer sig – udover at være international arkitektur – bevidst et regionalt byggeudtryk. Arkitekten forklarer bl.a. placeringen af huset og ønsket om uhindret udsigt. Farvefotos, plan og snit. Se også Christian Nordberg-Schulz under Can Lis, Mallorca, 1972 Se også Tobias Faber under Can Lis, Mallorca, 1972.
|
||
|
4. Værker om Jørn Utzon Alfabetisk Faber,
Tobias Abstract: Temanummer af Arkitekten i anledning af Jørn Utzons 80 års fødselsdag. Tobias Faber beskæftiger sig i artiklen især med Utzons inspirationskilder. Faber,
Tobias Abstract: Bogen er udgivet i anledning af Tobias Fabers afsked med arkitektskolen. Bogen er grupperet i artikler om arkitekturstrømninger, steder og kulturhistorie, arkitektportrætter og arkitekturuddannelsen. Artikel [Den store Utzon] om Jørn Utzon fra Berlingske Tidende den 8.april 1978 i anledning af Utzons 60 års fødselsdag (p.147-152). Om Romerhusene (side 149): 1952 indførte Jørn Utzon med sit eget hus i Hellebæk den åbne plantype til Danmark. Huset er et stort rum, opdelt med lette vægge i forskellige funktionsafsnit, helt lukket mod nord, mens huset mod syd åbner sig med store glas- og dørpartier mod brede terrasser, som i flere niveauer bygger sig ned ad det faldende terræn. Utzon’s inspirationer var her i lige grad hentet i japanske traditioner og i Wright’s rumlige frie arkitektur. Hellebækhuset blev forbillede for talløse senere énfamiliehuse. 1958-59 varierede Utzon selv hustypen i Kingohusene ved Helsingør, hvor kæder af gårdhuse tilpasser sig et kuperet terræn, således at hvert enkelt hus udnytter det pågældende steds særlige muligheder for at fange sol og få andel i udsigt over fælles grønne arealer. Hus og gård er lukket inde bag gule teglstensmure i forskellige højder, som giver mulighed for privatliv, samtidig med at de tillader et vidt udsyn. Opført i traditionelle materialer, tegl og træ, blev bebyggelsen gennemført som en disse års på engang karakterfuldeste og billigste bebyggelser. Frampton,
Kenneth Abstract: Temanummer i anledning af Jørn Utzons 80 års fødselsdag. Frampton har studeret Utzon nøje og artiklen i Arkitekten er en bearbejdet udgave af ottende kapitel i bogen "Studies in Tectonic Culture" af Frampton, som mener, at Utzon har uddraget arketyper fra forskellige bygningskulturer og givet dem en nutidig bearbejdning. Giedion,
Siegfried Abstract: Om denne udgave af tidsskriftet Zodiac skriver John Yeomans i bogen The Other Taj Mahal (side 164): "As a bonus, the same issue of Zodiac (which regards itself as having discovered Utzon long before the Opera House was heard of) includes articles on two other of Utzon’s most striking (but not yet built) designs (the theatre in Zurich, Switzerland, and a museum and art gallery at Silkeborg, Denmark) and a brief reminder of the Kingo and Fredensborg projects." Om Romerhusene (side 46-47): The relation between the individual and the collective spheres is a problem which has preoccupied generations but whose solution becomes increasingly urgent. Very few have succeeded in expressing this as an architectural form. Among Utzon’s buildings in Denmark there were two housing projects: the 63 Kingo Houses near Helsingor, 1956 and a smaller project for Danes returning from abroad, near Fredensborg, 50 km north of Copenhagen. Both show great sensitivity in their site planning. The placing of the houses willingly responds to slight changes in the slope of land. They are linked together like the scales on a butterfly’s wing, while the flexible plan of the individual houses makes full allowance for individual privacy. The houses of both projects are based on the frequently employed L-shaped ground plan, but used in their own manner. They are disposed on the site so that they share the minimum length of common wall. This is made possible by forming each house into a square with its own open court. Should not one really call this court a patio since it is the private open space of the house? The detailing of the project shows that Utzon knows how to model. He cut a rectangle from each garden wall so that the landscape, the garden-like exterior space, can flow freely into the project. In surgery everything depends upon the sureness of the cut; it is the same with the architect. Instead of a small scale landscape of minuscule gardens the site displays a spacious generosity. The same kind of thinking, through formulated quite differently, resulted in the common gardens of the Bloomsbury Squares of London in the first half of the nineteenth century. Komonen,
Markku Lindgren,
Malin Møller,
Henrik Sten Abstract: De sidste 100 års danske arkitektur, møbeldesign og brugskunst. Utzon specielt omtalt på siderne 114-151. Utzon kommer selv til udtryk med tanker og idéer omkring arkitektur og sine egne bygningsværker. Møller,
Henrik Sten Møller,
Henrik Sten Abstract: Fabulerende arkitektoniske betragtninger. Utzon specielt omtalt på siderne 27-42. Kingohusene omtalt på side 34, som eksempel på at man kan tegne billigt kvalitetsbyggeri. Om Romerhusene (side 33-34): I 1953 arbejdede Jørn Utzon på en konkurrence til nye skånske småhustyper. Udgangspunktet var en hustype velegnet til at ligge i udkanten af byerne. Utzon formede en mur, 15*15 meter. Den skulle ligge ud til åbent areal med vej på den ene side i et varieret system, men så alle havde udsigt, planlagde Jørn Utzon en lang række forskellige funktioner og levemuligheder, fra den ganske lille bolig, skrabet ned til køkken, bad, lille stue, til huset med hønsehold, småkagebageri, farfars værksted, kaninhold, idiothaven, blomsterhaven, haven med bier, huset til rodefamilien. Alt sammen omfattet af elementer, som kunne krybe af sted – ikke som en kopi af det kinesiske landsbyfællesskab, men udelukkende fordi der var en fornuftig måde at løse en række problemer på. Jørn Utzon planlagde en bebyggelse, som var justeret til landskabet udadtil, som var i stand til at bevæge sig med landskabet, men som indadtil gav plads for et samfund, båret af individuelle ønsker og boligmuligheder. Både i Kingohusene og i Bakkedraget [Fredensborghusene] går naturen helt ind til husene, der som klumper er stukket ud i landskabet. Idealet er en bolig i skovbrynet, og hvis der ikke er skovbryn nok, kan man jo plante træer, inden man begynder at bygge, således at der virkelig kunne blive tale om en plan for menneskeboliger. Jørn Utzon beskytter menneskene mod østen- og vestenvinden, lægger skoven i ryggen og beskytter selve boligen bag en lav mur, til gengæld sørger så glasarealer for, at man fra boligen har udsigt, først til gårdrummet, og videre ud til friarealerne. Bemærk, hvordan de danske bondegårde ligger i landskabet, så naturligt og let, beskyttede af høje træer, i gamle tætte haver. Allerede fra begyndelsen af 50’erne spillede Utzon kraftigt på, at det var naturligt for mennesker at slutte sig sammen, når de skulle have en bolig. Kingohusene blev en sådan sammenslutning af 64 huse i et kuperet terræn omkring en sø. Håndværkerudgifterne var i slutningen af 50’erne, da husene blev opført, 35.000 kr. Det billigste på markedet. Vel værd at anføre i forbindelsen Jørn Utzon, på hvem man så mange gange anbringer argumentet, at han er for dyr. Det er blot ikke rigtigt. Det fineste samfund, også menneskeligt, er det, hvor man udadtil har et fællesskab og indadtil bevarer individualiteten. Det er sådanne samfund, Utzon skaber rammer om. Han har dyrket den kraft, der er i fællesskabet og i tilhørsforholdet til naturen. Det var naturligt, om de gode erfaringer fra Utzons eget hus over fællesskaberne i Kingohusene og Bakkedraget var ført videre i Espansiva-byggesystemet. Her var pavilloner, som kunne hæftes sammen, man fik en rytme og et materialeudtryk. Dette med at kunne hægte elementer frit sammen er udmærket, for vi har i høj grad brug for at klæde vores huse af og på, som vi har lyst. Det er et ideal. Jørn Utzon har karakterfuldt anvendt den gule teglsten, han har også lavet lidt om rå den traditionelle tagsten, så den bliver billigere at lægge, fordi man ikke skal bruge blikkenslager. Hans forædlingstrang er udpræget. Som Aalto kan han arbejde med levende form og have dristighed til at skære den af. Han kan så at sige gå uden for billedrammen og skaber dermed en ny formoplevelse. Stephensen,
Jon Trolle,
Erik Abstract: Jørn Utzons hus i Hellebæk beskerevet i lokalhistorisk sammenhæng af naboen, Erik Trolle. Utzon, Jørn og Tobias Faber Utzon
& Faber om arkitektur: Tendenser i nutidens arkitektur Abstract: I en artikel om Jørn Utzon i anledning af dennes 80 års fødselsdag skriver Tobias Faber, at "i 1947 samlede Utzon i samarbejde med mig de mange inspirationsled i Arkitektforeningen til et foredrag som blev samlet i en illustreret artikel i Arkitekten Tendenser i Nutidens Arkitektur".
|
||
|
5. Romerhusene Alfabetisk Kingohusene Om Romerhusene: Idéerne bag en smuk bebyggelsesplan kan undertiden kan undertiden være vanskelig at erkende. Det sker, at en raffineret grafik dækker over mangel på virkeligt indhold. Det gælder navnlig konkurrenceprojekter. Derfor er en fuldstændig vurdering i virkeligheden først mulig, når en plan er ført ud i livet. Virkeligt indhold betyder, at den færdige bebyggelse gennem planlægning er tilført karakter og kunstnerisk holdning, at der er blevet skabt et miljø. Og det betyder tillige, at bebyggelsen ved en hensigtsmæssig planlægning fungerer godt, og at der er opnået en god økonomi. Foreningen af de irrationelle værdier med de mere teknisk betonede goder er i sjælden grad lykkedes for Jørn Utzon i boligbebyggelsen i Kingohusene ved Helsingør. Gårdhustypen har gamle aner. I middelhavslandene har den været kendt i århundreder. Det er ikke tilfældigt, at det i Italien gårdhusene først optræder i moderne byplanlægninger, bl.a. i Adalberto Libera’s arbejderboliger i Tusculano ved Rom. Kingohusene, der mellem arkitekter oftest kaldes Romerhusene, kan overfladisk minde om italienske byggetraditioner. Ikke desto mindre er den umiddelbare indflydelse utvivlsomt pære-dansk. Når Jørn Utzon med entusiasme fortæller om de små Helsingørhuse, hvor beboerne med opfindsomhed og arbejdsglæde har skabt morsomme og smukke gårdinteriører, ved man med hvilke forventninger han har formet sine gårdhuse. Her skal familierne uden naboers indblanding og uden at skade helhedsindtrykket af bebyggelsen kunne udfolde sig frit efter lyst og behov. Det er fællesskabet udtrykt i fælles fremtræden udadtil, og den individuelle frihed i privatlivets udfoldelse indenfor egne vægge – en såre demokratisk idé. Gårdhustypen er et kvadratisk element hvor boligen danner de to sider i vinkel, og skærmmure danner de to modstående sider. Dette element er i besiddelse af fremragende bybygningsegenskaber. En kæde af disse huse kan smidigt indpasses [i] i terrænet og optage både vertikale og horisontale forskydninger. Elementet er meget arealøkonomisk, så det bliver forsvarligt at udlægge fælles parkarealer. I kuperet terræn kan man med denne bebyggelsesform bevare og understrege de mest karakteristiske landskabelige træk. De nævnte egenskaber ved gårdhuselementet gør det tillige muligt at fremkalde typiske byformer, gaderum, torve, bygrønninger og gårdsrum. I modsætning til det normale villakvarter bliver byen fuld af kontraster og oplevelsesmuligheder. Man får by og land. I Jørn Utzons udformning er det yderligere understreget ved en udpræget bysiluet. Gavle, tage og skorstene tegner sig i en bevæget, men rytmisk bunden kontur med himlen eller skovens rolige baggrund. Bebyggelsesformens økonomiske egenskaber kan illustreres med et lille regnestykke. Hvis arealet, hvor de her omtalte 60 gårdhuse er bygget, i stedet var udstykket til normale villagrunde, ville der være blevet plads til 48 huse og ingen fællesarealer, og den samlede vejlængde ville formodentlig være blevet længere. Men også selve boligen har vist sig at være økonomisk. Jørn Utzon har lagt vægt på at skabe en robust familiebolig med enkle og uprætentiøse detaljer og ved anvendelsen af traditionelle materialer. De små spændvidder og det ukomplicerede byggesæt har yderligere gjort opgaven overskuelig for håndværkerne. Det er utvivlsomt hovedårsagen til de lave byggepriser, der har gjort det muligt for familier med gennemsnitsindtægter at få en attraktiv bolig. Der er projekteret flere bebyggelser med anvendelse af gårdhuselementer. Et typisk projekt er den her viste plan til en bebyggelse i Fredensborg. Mens Kingohusene stort set er placeret i samme niveau-kurve, er husene i Fredensborg anbragt som trappetrin eller terrasser i terrænet. Jørn Utzon har med talent indført gårdhusidéen i dansk byplanlægning. Det bør kunne inspirere andre til at arbejde med idéen og derved bane vejen for en fornyelse af det traditionelle villakvarter.
|
||
|
6. Romerhusene i lokalhistorisk sammenhæng Alfabetisk Forslag
til Lokalplan nr. 1.72: Undervisning og uddannelse på Montebello:
Forslag af 29.maj 1995 Abstract: Baggrunden for lokalplanens tilvejebringelse var, at Den selvejende institution Fælleseje af Frederiksborg amt havde købt ejendommen Montebello til anvendelse til undervisning og uddannelse, skole og kostskole samt kursusvirksomhed. Forslag til Lokalplan nr. 1.79: Boliger, institutioner, undervisning og erhverv på Montebello: Tillæg nr.3 til Helsingør Kommuneplan 1995-2007. Udgivet af Helsingør Kommune, Teknisk Forvaltning, Espergærde, 1997. 18 s., kortbilag. Abstract: Lokalplanens formål er at fastlægge rammerne for nuværende bygninger samt betingelserne for opførelse af ny bebyggelse og udnyttelse af arealet omkring Montebello. Helsingør
Kommuneatlas: Byer og bygninger 2000 Abstract: Skov- og Naturstyrelsen har i samarbejde med Helsingør Kommune registreret og kortlagt bevaringsværdierne i kommunen med henblik på fremtidig planlægning. P.25: Kort omtale af Romerhusene med farvefoto (fra Holger Drachmanns Vej) og situationsplan. Om Romerhusene (side 25): Bebyggelsen er tegnet af Jørn Utzon og opført 1958-59. Den blev fredet i 1987. De 63 gårdhavehuse er udlagt på grunden i klynger af 3 til 10 sammenbyggede huse ad gangen. Mod nord er husene placeret i en lang bugtet streng og danner ryg mod den tilstødende bebyggelse. Udadtil har husene kun få vinduer, mod gårdhaven er der glasfacade og vinduesbånd. Et par tilløb til pladsdannelser er et stilfærdigt forsøg på at skabe bymæssighed. På grund af den komprimerede byggestil er store dele af grunden bevaret som park, med uklippede, blomstrende græsarealer beplantet med enkeltstående eller små grupper af træer. Hele bebyggelsen er opført i gule tegl, både mur og tage. Den ensartede materialvirkning, de skulpturelle skorstene og det lukkede ydre giver mindelser om småbyer i middelhavsområdet. Husene er placeret let forskudt og delvis sammenbyggede til en eller to sider. Hvert gårdhus er opført på en kvadratisk grund, hvor boligen danner de to af siderne i en vinkel, og skærmmure i varierende højde danner de to modstående sider. Alle husene er orienteret, så det private uderum vender mod sydøst eller sydvest, og således at der er et vist udsyn mod omgivelserne. Billedtekst til foto at Holger Drachmanns Vej: Kingohusene. Et spartansk og tillukket ydre mod adgangsvejene får de sammenbyggede huse til at danne ganske fine rum omkring stræder og pladser. I dag dog noget udvisket af beplantningen.
|
||
|
7. Materiale produceret af Ejerlauget Romerhusene Alfabetisk Den
grønne Plan Abstract: Beskrivelse og retningslinier for det grønne areal omkring Romerhusene Den
grønne Plan: Grøn beskrivelse og plejeplan: Vedtaget
på generalforsamlingen den 19.maj 1999. Abstract: Beskrivelse af, hvordan fællesarealerne omkring Romerhusene skal se ud samt anvise procedurer for, hvordan arealerne skal fremover skal vedligeholdes. Ejerlauget
Romerhusene Abstract: Indledning ved formand Ole Rafn, vedtægter, ordensregler og planer. Romerhusene
1958-1998 Ejerlauget Romerhusene, Helsingør, [1998]. Forskellig pag., ill. Abstract: Samling af diverse dokumenter, tidsskrift- og avisartikler om Romerhusene og udsendt i anledning af bebyggelsens 40 år jubilæum. Indhold:
Schmidt, Birger, Tage Henningsen og Mogens Hansen Ejerlauget
Romerhusene Abstract: Indholdsoversigt: Indledning, vedtægter, ordensregler, tegninger af tremmer, plan og facadetegninger, situationsplan, tegninger af garagevæg, tegninger af hoveddør, partiel byplanvedtægt nr.11 for Romerhusene i Helsingør, brev fra Helsingør kommune vedr. placering af pejse/brændeovnsskorsten og de grønne arealers udformning. |