Arkitektur2018-08-27T20:36:08+00:00

Bebyggelsesplan

Hvert hus er udmatrikuleret som en særskilt enhed, og resten af arealet er udlagt som fællesareal med adgangsveje og grønt område.

Samtlige huse er solvendt med den konsekvens, at huse i bebyggelsens sydlige del mere eller mindre vender ryggen til søen og bebyggelsens indre område. Hvert hus har dog en klart opfattelig plads i helheden.

De forskudte forløb og gårdhavehuset som type gør, at et Romerhus opleves mere som fritliggende hus end som rækkehus.

Principielt er husene ens, men spejlvending og garagens forskellige placering er begrundet i forskellig beliggenhed i forhold til adgangsveje.

Boligen

Mod adgangsvejen er boligen skærmet af mur. Indgangsdøren er smal, og de få vinduer er gemt bag tremmer. Indadtil åbner Romerhuset sig mod gårdhaven og videre mod bebyggelsens fællesarealer.

Boligen er i sin oprindelige udformning 100 m2. Planløsningen er enkel med en opholdsstue på ca 25 m2.

Opholdsstuen er med stor højde, hvilket forstærker virkningen af det forholdsvis beskedne rum. Vinduesvæggen er med glas til gulvet, og huset er med gulvvarme i konsekvens af denne disposition.

En del af husene er bygget ud efter opførelsen. Garagen (15 m2) ligger for enden af opholdsstuen eller værelsesfløjen afhængigt af forholdet til vej. Gårdhaven er 10 x 10 m.

Alt i alt var Romerhuset et ganske usædvanligt hus, da det blev opført, og det er i dag fortsat et hus med usædvanlige brugsmæssige og rumlige kvaliteter.

Konstruktion og installation

Andre steder i verden er traditionelle gårdhuse opført af stampet ler, og alle bygningsdele er formet af dette materiale. Utzon ønskede den samme enkle virkning i Romerhusene, selv om byggeriet i sin danske sammenhæng måtte udføres af mursten.
Sokkel er derfor undladt, således at murene rejser sig direkte fra jorden. Tagtegl er af samme materiale som murene, og al udluftning er samlet i skorstenen, således at aftrækshætter i taget er undgået.

De opragende gavle tillader, at husene følger små spring i terrænet, og alle konstruktioner er enkle i bestræbelsen på at få økonomien til at hænge sammen trods valget af (dyrt) murværk. For eksempel var det oprindelige køkken lavet af masonite, og bad og køkken er placeret sammen med fyrrum i bygningshjørnet for at opnå korte rørtræk

Idégrundlag

Generelt er Utzons arbejder karakteristiske ved et sikkert greb om helheden og en betydelig underliggende kompleksitet. Visse temaer er gennemgående, og de følgende har spillet en særlig rolle ved udformningen af Romerhusene:

Naturen

Utzon ønsker at dele sin glæde over naturen med dem han bygger for. For Romerhusenes vedkommende er husene både enkeltvis og som bebyggelse den trygge ramme om boligen i overgangen mellem natur og det urbane miljø.

Tradition

Ideen til Romerhuset har rod i gårdhuse fra hele verden, men også i den arketypiske, danske bondegård –  oprigtig folkelighed (vernacular architecture). Desuden var murværk i 1950erne udtryk for bedste danske byggeskik.

Modernisme

Utzons arbejder kan ses som en diskurs med arkitektverdenens øvrige store modernister (Mies van der Rohe, Alto o.a.). Således er Romerhusets enkle planløsning og de store glasfacader udpræget modernistiske træk.

Det additive

Det additive er en betegnelse, som Utzon senere valgte for sit arbejde med at opnå formmæssig variation ved anvendelse af få og ens elementer. Allerede Romerhusene er dog udtryk for denne stræben.

Fredningen

Som en af landets første bygningsfredninger af en hel bebyggelse blev Romerhusene med fællesarealer fredet med virkning fra 30. juni 1987.
Hensigten med fredningen er ikke at føre bebyggelsen tilbage til det oprindelige udseende, men fredningen skal primært sikre, at alle fremtidige ændringer i bebyggelsen sker med den størst mulige respekt for den oprindelige arkitektur og idé.

Romerhusene og andre fredede bygninger af national interesse sorterer under Kulturarvsstyrelsen. Fredningsbestemmelserne diskuteres og udvikles til stadighed, og
retningslinier for hvordan man som ejer skal forholde sig til vedligeholdelsen af et Romerhus er beskrevet i Vedligeholdelsesvejledningen.

Download informationsfolder

Download information in english here.

Det grønne område

Fællesarealerne omfatter dels adgangsveje med parkering, og dels bebyggelsens indre grønne område. Det oprindelige istidstopografi er bevaret, ligesom søen i sin oprindelse er et såkaldt dødishul. Fællesarealerne er omfattet af fredningen.

Det var Utzons ide at lade fyrretræer skærme bebyggelsen mod omgivelserne, og i samarbejde med landskabsarkitekt Jørn Palle Schmidt ønskede han det indre område udlagt som jomfruelig dansk natur.
Pengene var imidlertid brugt på selv byggeriet, og i realiteten er det romerne selv, som har anlagt og siden vedligeholdt beplantningen med professionel assistance til visse større arbejder.

Vedligeholdelsen foregår i overensstemmelse med Den grønne Plan. Romernes arbejde udføres i alt væsentligt på arbejdsweekenden forår og efterår samt en om vinteren til udtynding og beskæring.

Betydning

På opførelsestidspunktet præsenterede Romerhusene en ganske ny hustype i nordisk sammenhæng, som siden har fået betydelig udbredelse, selv om det fritliggende enfamiliehus fortsat synes at være den foretrukne boligform.

Som eksempel på hustypens anvendelse i en landskabelig sammenhæng er Romerhusene fortsat en helt enestående bebyggelse, som jævnligt besøges af arkitekter, landskabsarkitekter, studerende og andre med interesse for boligbyggeri, planlægning og/eller Utzons arbejde.

Planlægger I et besøg kan I kontakte:
visit@romerhusene.dk

Citater

Poul Erik Skriver (Arkitektur 1959/6):
“Jørn Utzon har med talent indført gårdhusideen i dansk byplanlægning. Det bør kunne inspirere andre til at arbejde med ideen og derved bane vejen for en fornyelse af det traditionelle villakvarter”.

Kenneth Frampton (Columbia University, N.Y.):
“Det er åbenbart, at ingen anden vestlig arkitekt mere overbevisende har demonstreret denne bosætningsforms landskabsbevarende og sociale dyder”.

Adrian Carter (Aalborg Universitet, Utzon Center 2008):
“Som boligområde kan Romerhusene betragtes som arkitektonisk ikon, ligesom Sydney Operaen kan det som monumental offentlig bygning.”