Historien2018-08-27T20:39:10+00:00

Baggrund

Inspireret af tankerne bag vinderforslaget i den svenske konkurrence tog Utzon skridt til en generel kritik af dansk enfamiliehusbyggeri. Sammen med fotografen Kjeld Helmer Petersen indsamlede han eksempler på en udbredt fantasiløshed og mangel på arkitektonisk kvalitet, som karakteriserede efterkrigstidens byggeri. Redegørelsen blev lagt til grund, da Utzon på eget initiativ gik igang med at virkeliggøre sine ideer i Helsingør, – Utzon omtaler sig selv som ‘developer’ i den forbindelse.

Opførelsen af Romerhusene

Utzon fandt arealet ved Montebello, og han allierede sig med advokat Asger Berning og ingeniør Ebbe langgaard og gik til borgmesteren (Schytz) som blev interesseret. Boligselskabet Kingo blev indsat som administrator, og konsortiet fik tilvejebragt de fornødne offentlige lån, som på det tidspunkt skulle bevilges af Boligministeriet. Lånet blev dog ikke bevilget uden en del diskussion på grund af byggeriets usædvanlige karakter. Ved licitationen lå laveste bud langt over det forudsatte rammebeløb.

Indflydelse 

Planetbyen i Lund, Fredensborghusene , Gårdhavehuse iøvrigt I dag er betegnelsen ‘atriumhus’ almindeligvis blevet afløst af overbegrebet ‘lavt-tæt’ – dels fordi ordet ‘atrium’ signalerer noget romersk, som ikke er karakteristisk for mange af de senere byggerier, og dels fordi boligtypen i stigende omfang er anvendt i kombination med andre boligformer i både en, to og tre etager. I et par bebyggelser blev bygningstypen industrialiseret (Albertslund m.fl), og atriumhuset blev i adskillige tilfælde kombineret med rækkehuse og andet i en, to eller tre etager. Romerhusene blev starten på ‘lavt-tæt’ boligbyggeri i Danmark.

Egnens historie

Romerhusene er bygget på jorder,der indtil 50´erne tilhørte Kronborg Ladegård.

De udyrkede strækninger i Helsingørs omegn blev oprindelig betragtet som kongens ejendom. I 1489 skænker kong Hans overdrevet til byen og en del blev i de følgende år indhegnet og opdyrket.
Kongen forbeholdt sig dog retten til hvorsomhelst at lade grave fiskedamme ligesom retten til skovhugst, jagt og fiskeri var kongens alene.

Kronborg Ladegårds historie begynder med ejendommen “Spildepenge”, der uvist hvornår var opført ved “Spildepengedammen” tæt udenfor Ny Kirkegård ved Gurrevej. Det har givetvis været en af den slags lystgårde, som blev opført ved flere af Frederik d. 2.´s slotte. Hvornår denne ejendom opgives vides ikke, men i 1663-64 opfører Eiler Holch Krb.Ladegård. Han betaler det selv, men den opføres på kongens grund. Samtidig med opførelsen af Kronborg Slot startedes et stort “kultiveringsarbejde” i hele omegnen . Moser blev “udryddet” og der blev gravet damme , grøfter og dæmninger.

Hensigten med de 11 damme på Kronborg Ladegårds mark var dels at opdrætte fisk (karper og karuser) til hoffets forbrug, dels at etablere vandforsyning. I store nedgravede vandledninger af egetræ blev vandet ledt ned til slottet. Midt over markjordene snoede “Kongens Vej” sig fra Kronborg Have, senere Marienlyst Slot, til Kronborg Ladegård, hvor der var et led, som kun lod kongelige vogne passere. Kronborg Ladegård var avlsgården til slottet
Her havde amtsforvalterne deres skrivestuer, hvor også bønderne kom for at betale deres landgilde.

Der findes beretninger om de forskellige amtsforvaltere på Ladegården og man ved, at Helsingørs borgere havde en hævdvunden ret til at skære tørv på blandt andet Kronborg Ladegårds overdrevsjord. Kronborg Ladegård blev i 1804 tilskødet købmand Walter Wood, som havde den indtil 1819, hvor den blev solgt til toldkasserer Wilhelm von Lewitzau. Senere overtages den af Baron L.P. Bretton.

Fredag d. 6. Marts 1840 ødelagde en brand samtlige gårdens stråtækte bygninger. Bretton valgte efter branden at opdele gården i to.

Lysthaven blev solgt fra og på brandtomten rejstes en ny lystgård som han fik tinglyst under navnet : “Montebello”. Et stykke derfra , omtrent i det nuværende “Grønningen” blev den nye “Kronborg Ladegård” opført.

Den Nye Kronborg Ladegård blev nedrevet sidst i 1950´erne

Montebello blev i 1917 til A/S Kuranstalten Montebello , og senere kommunalt nervesanatorium. Efter anden verdenskrig var landbrugsvirksomhedens dage som sådan talte på Kronborg Ladegård. Jorden blev solgt til Helsingør Kommune , der overlod størstedelen til byggeforeningen “Kingo” , der med arkitekt Jørn Utzon lod opføre 60 gårdhuse fra 1958 – 60. Det sociale Boligselskab i Helsingør, lod blandt andet etagebyggeriet “Grønningen” opføre på arealet . I 1957 byggedes Gurrevejens Skole og i 1965 Vestervang Kirke